New Zealand venter januar / februar 2020 !


Nye eventyr venter lige om hjørnet !

New Zealand venter fra d. 2. januar 2020 og ca. 5 uger frem 😊 Det bliver SÅ fantastisk at komme tilbage dertil, og denne gang med vandring for øje OGSÅ. 

Vi var på New Zealand tilbage i 2016, hvor vi tog turen rundt på begge øer i autocamper .. en FANTASTISK oplevelse.
Vi var ikke startet på at vandre dengang, men fik øjnene op for hvor skønt det var at gå lange ture i naturen ... Vi havde dog intet af det rigtige udstyr til lange gå ture. Vi havde kun almindeligt fodtøj m.m. så vi besøgte flere gange butiks kæden "Katmandu" dernede og fik shoppet en lille smule. 

Nu er vi blevet vandrere og udstyret er med denne gang ... MEN vi har også planer om at shoppe ved ankomsten, og så skal vi ud på forskellige ture i deres smukke smukke natur.

Vores planer for turen ligger ikke mere fast end at vi kan ændre mening fra dag til dag. Denne gang skal vi mest være på sydøen, da vi fik set det vi ønskede på Nord øen sidst. 14 dage inden vores rejse dertil sidst havde der været kæmpe jordskælv dernede, hvilket besød at der var steder vi ikke kunne besøge ... primært på Syd øen. Derfor har vi valgt at konsentrere os herom denne gang.

Vores ferie skal handle om nærvær, natur, luksus og fantastiske oplevelser. Vi skal køre rundt i autocamper denne gang også, men vil tage dage ud hvor vi skal være ude i den frie natur. Det bliver SÅ skønt, og vi glæder os.

Jeg vil opdatere jer herinde alt det jeg kan, MEN jeg vil ikke hænge i hverken mobil eller computer hele tiden, så hav tålmodighed ... der skal nok komme noget, men vi agter at være i et med naturen, og på de mest øde steder er der heller ingen net, så det er ret simpelt 😋

Det bringer mig til spørgsmålet, om der overhovedet er nogle der læser med herinde ... hvis der er må I MEGET gerne give et lille pip. Det er fedt at vide om jeg skriver udelukkende for mig selv 😂😂😂