Hvor længe er man "ny" ?

Hej :-)

Nå det var da dejligt at vide, at der rent faktisk kigger en hel del med ... tak for jeres "pip" efter mit indlæg i går 👍

Mit indlæg i går fik mig til at tænke - og det gjorde ikke en gang ondt :-P

Jeg skriver jo tit herpå, at jeg (vi) er ny i dette vandringens univers, men efter at have posted indlægget i går, kom jeg til at tænke på, om jeg virkelig stadig kan kategoriseres som NY ?

I bund og grund er man vel ny i noget, så længe man selv føler det ... og man ikke helt har styr på tingene sådan for alvor 😏 Og med den definition ER jeg ny endnu 😝

Jeg (vi) har været på nogle ture nu efterhånden ... min debut tur, vores tur til Skotland ( jeg fryser faktisk endnu, når jeg tænker på den tur), vores virkeligt skønne tur til Silkebord og turen i sensommeren i år til Fanø .... sååååååå det er da blevet til lidt natur oplevelser med rygsæk og telt.

MEN jeg er slet ikke garvet i denne verden endnu, og vi har nok egentligt også taget den "sikre" vej når vi har været ude ... campingpladser, shelterpladser med vand og toilet ... men jeg er fristet til at gå videre snart. Faktisk er jeg SÅ fristet af rigtigt mange forskellige ting, at jeg slet ikke synes min tid er rækkende .............................Sådan tror jeg nu egentligt at ALLE frilufts mennesker har det 😊

Jeg læste et opslag på Facebook tidligere i dag om en gut der havde taget sin oppustelige kano (tror jeg det var, men helt ærligt, hvad ved jeg om lange både med plads til en 😆) og var sejlet til en øde ø ved Silkeborg - dog en øde ø med både toilet og vand, men altså uden beboelse ... Og her havde gutten slået sit Lavvu telt op med brændeovn og det hele ..... Waaaaauuuuw det opslag ramte mig. Jeg ville SÅ gerne opleve sådan et totalt øde sted tæt på vandet, og jeg ville SÅ gerne prøve at overnatte i en Lavvu med brænde ovn når det er koldt og vådt udenfor. Et virkeligt skønt opslag der virkeligt satte drømme igang hos mig.

Jeg drømmer også om at vandre om vinteren ... ikke sådan helt Dansk vinter, for det er jo oftest en temmelig våd omgang ... men måske en tur i Harzen eller Sverige, hvor jeg kan være sikker på at kunne overnatte i et shelter i snevejr. Nøøøøøøj det ville jeg elske 💗

Der er SÅ mange ting jeg ikke har prøvet endnu ... ja faktisk bare noget så simpelt som bare at overnatte et sted hvor der IKKE er toilet fx. Så derfor må jeg jo næsten være "ny" i denne leg endnu ... jeg ser i hvert fald mig selv som ny, og jeg er så max klar på at opleve nye og spændende område af det med at være i naturen.



Nu hvor vores rejse til New Zealand er lige om lidt vil vi også skulle opleve en masse nyt ... Vi var på New Zealand i 2016 også, men som også skrevet tidligere her på bloggen, så vandrede vi ikke sådan rigtigt dengang. Det var dog den tur der i den grad tændte en ild indeni mig ... min søde mand har haft den længe før mig. Derfor bliver denne tur derned helt anderledes .... Vi skal nyde vores dage rundt på øerne i vores lejede autocamper. Vi skal se det man nu ser, og som vi ikke så sidst, da der var stedr vi ikke kunne komme, på grund af det store jordskælv der ramte NZ kun 14 dage inden vi ankom. Vi skal være turister og også opleve wellness på en skønt hotel i Queenstown ... MEN vi skal først og fremmest ud og vandre i naturen. Vi skal på ture alene, vi skal på guidede ture, vi skal på hval-safari, vi skal se dyr, blomster, bjerge og bare trække vejret HELT ned i maven i den smukke uspolerede natur de har mange steder dernede.

Vores autocamper i den skønne natur i 2016
Man kan slet ikke få nok af syn som dette :-)


Verdenen kan godt føles temmelig stor, når man besøger steder som dette - Clay Monument !

Lupiner er overalt på New Zealand ... det er SÅ smukt.

Min søde mand i dybe tanker 💗