Mit grej !

Mit udstyr - mit grej !

.... som generel grej-freak indenfor ALT, er det altså en kende svært at begrænse sig :-)

Når man starter ud i dette univers er listen med grej man gerne vil have, bør have, ønsker sig osv osv osv meget lang :-)

Man vil kunne bruge rigtigt mange penge, når man som jeg starter ud fra NUL, men hvad er det vigtigste i begyndelsen - hvad er basis for at få en god oplevelse fra starten ?

Jeg søgte og søgte på det dersens internet i oseaner af timer ... fandt MEGA meget lækkert grej, som jeg bestemt mente lige var sagen. Dog kunne jeg også lyn hurtigt se, at pengepungen nok ikke kunne følge med den liste jeg var ved at få lavet mig. jeg måtte være mere realistisk.

Min basisliste blev kogt godt og grundigt ned til følgende:

- En god vandre rygsæk
- En god sovepose - gerne 3-sæsoner, da jeg bestemt IKKE tænker vinter vandring, men jeg HADER at fryse
- Et godt og isolerende liggeunderlag, der også gerne må være lidt tykkere end den skumgummi måtte man brugte til spejder som barn :-P
- Et Trangiasæt ... både med sprit og med gas
- Et telt ... tilbage til det med kravlende kryb og vores hund :-P

Allerede med den liste skal der findes en del penge i økonomien ... og helt fra starten har jeg besluttet, at jeg ikke behøver det dyreste, men jeg går ikke på kompromis med kvalitet. Især med rygsækken, da jeg nok ikke er den stærkeste i ryggen, og derfor bare helt fra starten vil have noget ordentligt.

Jeg er så småt begyndt - det er lidt nemmere når man lige har haft fødselsdag, og KUN har ønsket sig tilskud til grej ... så nu er følgende i hus:

Rygsækken - en Osprey Ariel 65 L købt hos Friluftsland i Kolding:



Valget faldt - efter MEGET søgen og mange prøvninger - på denne Osprey Ariel 65 liters. jeg havde ellers forsvoret, at jeg ALDRIG skulle have en rød rygsæk, men den voksede på mig, så den måtte jeg bare eje :-)

Trangia sættet - et model 25-6 UL teflon købt hos Friluftsland i Kolding:


Jeg har valgt modellen med teflon belægning ... ikke at jeg har nogen viden eller forstand om det er godt eller skidt. Der findes også så ufatteligt mange muligheder til madlavning i det fri - men jeg måtte tage en beslutning, og det blev dette sæt. Teflon udgaven fordi jeg godt kan lide teflon i mit køkken hjemme, så håber det også bare dur når jeg skal have det med ud.

At få det hjem sætter virkeligt det hele frem i lyset ... nøøøøøøj jeg glæder mig til vi skal afsted første gang.

Teltet:

Telt 1 - et Robens Endeavour købt hos Cykel Eksperten:

Som skrevet andet steds, har jeg (vi ... altså både min mand og jeg) besluttet at have et telt som reserve. Og det er der 2 grunde til. 

1: Jeg har haft rigtigt svært ved at forlige mig med, at skulle dele shelter med kryb og kravl ... især edderkopper !!!!!! Og JA jeg ved godt at de ikke gør mig noget - jeg kan bare ikke have dem, okay :-)

2: Vi vil have vores ældre Golden Retriever med, og langtfra alle shelters tillader hund. Så derfor vil teltet være vores medbragte hjem på vores ture. 

Jeg har købt et telt ... men også her er der jo så ufatteligt mange muligheder alt efter behov og pengepung. Drømmen var selvfølgelig et telt der intet vejede, intet fyldte, kostede meget lidt, og som kunne rumme os alle 3. Sådanne telte findes ..... IKKE. Vil man have meget lav vægt, koster det boksen. Jeg synes så faktisk, at jeg har fundet et super godt alternativ:

Et Robens Endeavor til 2 personer, men med et lille "fortelt-indgang", hvor hunden kan ligge. Det vejer kun 2,5 kg. men fylder en smule. Dog mindre end så mange andre telte, så vi er ganske glimrende tilfredse.

Når vejret tillader det, vil vi slå teltet op i haven og lave mad på vores Trangia sæt ... så er det ligesom testet af :-)

Telt 2 - et Asivik Wilderness 3 købt i Spejdersport:

Ja man bliver jo hele tiden klogere ... og da vores lækre Endeavor kom hjem stod det ret klart, at det kunne vi IKKE være 2 vokse OG en hund i.

Så vi fandt dette:

 Det er testet af, og heri kan vi være alle sammen ... så må det lille være til solo-turene :-)

Sovepose:

Uha - lide det med sovepose har reddet mig lidt som en marre, da jeg virkeligt ikke bryder mig om at være lukket inde i sådan en pølse ting.
Ud over det er jeg ret kuldskær om natten, så den jeg skulle investere i, skulle død og kritte også kunne holde mig varm.

Jeg faldt for denne - en Tokk pose købt hos Vandregrej:


Jeg kan lide idéen med at der er strech i ... og den er ret lækker at opholde sig i, har jeg fået testet efterfølgende.

Liggeunderlaget - et Asivik 7 XL købt hos Spejdersport:

Ja ... det er et skønt liggeunderlag ... genialt hvis komforten skal være i top. Nemt og småt at transportere, og Så let at puste op med den medfølgende puste-pose :-P


Jakken - en lækker Fjällräven Singi Trekking købt hos Outdoorxperten i Esbjerg:


Kort og godt - jeg ELSKER den jakke. Men den kostede også en del ... og det skal man lige have med i sine overvejelser, når man skal købe nyt. Mindre havde nok kunne gøre det - men jeg VILLE have denne :-)

Kommentarer